Sådan opdages fejl og uregelmæssigheder i revision

En revision handler ikke kun om at gennemgå tal. Formålet er at sikre, at regnskabet er korrekt, gennemsigtigt og troværdigt – og at eventuelle fejl eller uregelmæssigheder opdages, før de vokser sig større og skaber alvorlige problemer. En struktureret revisionsproces giver virksomheder sikkerhed for, at både små afvigelser og mere komplekse risici bliver identificeret, forstået og håndteret.

Denne artikel gennemgår trin for trin, hvordan revisorer arbejder systematisk for at opdage fejl, analysere årsagerne og sikre, at virksomheden står på et solidt økonomisk fundament.

Identifikation af potentielle fejl – at finde risici tidligt

Det første skridt i enhver revisionsproces er at skabe overblik. Indledningsvis gennemgås virksomhedens økonomiske rapporter, interne processer og kontrolsystemer. Formålet er ikke kun at finde de fejl, der allerede eksisterer, men at lokalisere de områder, hvor der er størst risiko for, at fejl kan opstå.

Centrale metoder i identifikationsfasen

• Analyse af regnskabsposter: Gennemgang af væsentlige poster for at spotte usædvanlige bevægelser eller uoverensstemmelser.

• Vurdering af interne kontroller: Undersøgelse af, hvordan virksomheden sikrer korrekt bogføring, adskillelse af ansvar og dokumentation.

• Sammenligning med historik: Identifikation af pludselige ændringer eller udsving i tallene, som kan indikere fejl eller manipulation.

• Branchebenchmarking: Sammenligning med gennemsnitstal fra branchen for at afdække uregelmæssigheder, der ellers ville være svære at opdage.

Dialog og samarbejde

I denne fase er tæt dialog med ledelsen og nøglemedarbejdere afgørende. Mange uoverensstemmelser kan forklares gennem kontekst, fx sæsonudsving eller engangshændelser. Ved at stille de rigtige spørgsmål tidligt undgås unødvendige misforståelser, og potentielle problemer kan adresseres hurtigere.

Datadrevne analyser

Moderne revision trækker i høj grad på digitale værktøjer og statistiske metoder. Disse gør det muligt at scanne tusindvis af transaktioner og finde mønstre, der skiller sig ud. Eksempler inkluderer:

• Dobbelte betalinger eller fakturaer.

• Usædvanligt store beløb eller uregelmæssige betalingsfrekvenser.

• Afvigelser mellem interne systemer og eksterne rapporter.

Ved at kombinere menneskelig erfaring med teknologi kan revisorer opdage fejl, der ellers ville være næsten umulige at finde manuelt.

Gennemgang og verifikation – at forstå uregelmæssigheder

Når potentielle fejl er identificeret, går revisionen ind i en mere detaljeret fase: verifikation. Her handler det ikke kun om at bekræfte, om en fejl findes, men også om at forstå dens årsag og omfang.

Dokumentation som bevisgrundlag

Revisorer indsamler beviser fra både interne og eksterne kilder. Det kan være fakturaer, kontrakter, bankudtog eller rapporter fra myndigheder. Alt dokumenteres i et revisionsspor, så konklusionerne kan spores tilbage til konkrete data.

Sporbarhed i transaktioner

En vigtig metode er at følge en transaktion fra start til slut – fra registrering i bogføringen til faktisk betaling eller modtagelse. På den måde kan eventuelle uoverensstemmelser tydeliggøres.

Interviews og mønsteranalyse

Ved mistænkelige poster taler revisoren med de ansvarlige medarbejdere for at få indsigt i baggrunden. Samtidig analyseres, om der er tale om enkeltstående fejl eller gentagne mønstre, som peger på dybere problemer i processerne.

Fejl kontra uregelmæssigheder

En central del af denne fase er at skelne mellem fejl og uregelmæssigheder:

• Fejl er utilsigtede – fx tastefejl eller misforståelser.

• Uregelmæssigheder kan indikere bevidst manipulation, svag intern kontrol eller manglende overholdelse af regler.

Ved at lave denne skelnen kan virksomheden få målrettede anbefalinger, der både retter eksisterende problemer og styrker forebyggelsen.

Rapportering og opfølgning – fra fund til handling

Når gennemgangen er afsluttet, er næste skridt at kommunikere resultaterne klart til virksomhedens ledelse. En revision giver først værdi, når den omsættes til viden og handling.

Rapporteringens elementer

En struktureret rapport indeholder typisk:

• Oversigt over fundne fejl: En klar beskrivelse med dokumentation.

• Vurdering af væsentlighed: Hvor alvorlige er fejlene i forhold til regnskabet som helhed?

• Anbefalinger: Forslag til korrigerende handlinger, fx styrkelse af interne kontroller eller ændringer i procedurer.

• Handlingsplan: En roadmap med ansvar, tidsrammer og milepæle.

Rapporteringen tilpasses altid ledelsens behov. Budskaberne formidles i et sprog, der er til at forstå – også for dem uden dyb regnskabsfaglig baggrund.

Opfølgning som kvalitetssikring

Opfølgning er lige så vigtig som selve identifikationen af fejl. Det indebærer:

• Statusmøder: Periodiske opdateringer om implementeringen af anbefalingerne.

• Kontrol af tiltag: Efterprøvning af, om korrigerende handlinger er gennemført.

• Evaluering af processer: Vurdering af, om virksomhedens kontrolmiljø er blevet styrket.

Denne fase sikrer, at revisionen ikke blot er en rapport, men et aktiv, der skaber reelle forbedringer.

Teknologiens rolle i at opdage fejl

I takt med at virksomheder håndterer flere data, er teknologien blevet en uundværlig del af revisionen. Digitale værktøjer hjælper med at:

• Scanne store datamængder hurtigt.

• Identificere uregelmæssige mønstre, der ikke kan ses med det blotte øje.

• Automatisere afstemninger og kontroller.

Teknologi supplerer den menneskelige vurdering, men erstatter den ikke. Erfaring, brancheindsigt og kritisk tænkning er stadig afgørende.

Tillid gennem gennemsigtighed

Hele processen – fra identifikation over verifikation til rapportering – bygger på gennemsigtighed. Når alle fund kan spores til konkrete beviser, og når opfølgningen sker systematisk, skabes der tillid mellem revisor og virksomhed.

For virksomheden betyder det:

• Tryghed i, at regnskabet er korrekt.

• Indsigt i, hvor risiciene ligger.

• Styrket beslutningsgrundlag for ledelse og ejere.

Fra fejl til forbedringer – revision som værktøj

At opdage fejl er kun første skridt. Den egentlige værdi ligger i at omsætte revisionens resultater til konkrete forbedringer. Når virksomheder arbejder aktivt med anbefalinger og korrigerende handlinger, bliver revisionen en strategisk ressource frem for blot et lovkrav.

Med en struktureret proces kan selv små fejl føre til store forbedringer – fx optimering af interne kontroller, bedre økonomistyring og øget robusthed.